Contra Fatum – Mod Skæbnen
Denne hjemmeside tager udgangspunkt i Jesu Kristi opstandelse fra de døde; ikke bare som Guds sejr over døden men også som Guds sejr over skæbnen.
Det er kristendommens drøm, at ingen længere skal trælle under bud eller traditioner, som de ikke kan se beskytter livet, eller som de måske ligefrem kan se fremmer døden.
Det må endvidere i lyset af Jesu Kristi sejr over skæbnen være det kristne menneskes drøm, at ingen mennesker skal leve under vilkår, som de uden at kunne se, hvordan disse vilkår beskytter livet og hæmmer døden, bare skal tåle og acceptere.
Denne hjemmeside ønsker at bidrage til kampen mod blind efterfølgelse af bud, traditioner og samfundsstrukturer i den faste tro, at alle sådanne kristeligt set skal vurderes kritisk på, om de beskytter liv og hæmmer død.
Påstanden er, at skulle vi adlyde blindt uden at kunne se beskyttelsen af livet eller undertrykkelsen af døden, ja så var Kristus ikke opstået fra de døde.
Død, hvor er din sejr?
Død, hvor er din brod?
Første Korintherbrev kapitel 15 vers 55