Sacra grammatica
En udlægning af troen på Jesus Kristus
Gud skabte verden i en orden, hvor identitet var mulig uden at skulle leve for den andens udslettelse eller underkastelse. Denne ordens gennemførsel var især menneskets opgave, idet menneskets opgave i verden er at frigøre sig fra alle bud, der søger afgud i traditioner eller hellige vers, der ikke forklarer budenes ophav i et ønske om at fremme livet mellem menneskene, eller som ønsker at beskytte livet mellem menneskene mod ødelæggelse.Denne orden er konstant til debat af en magt, der vil uslette og underkaste den anden. Denne magt frister i hvert øjeblik mennesket, og mennesket efterligner denne magts identitet og tager den på sig i overholdelse af blinde bud og traditioner og kaster således sin identitet som menneske bort.
Derfor må Gud gå ind i verden for at nyskabe verden i denne orden, hvor identiteter lever uden at skulle udslette andre identiteter.
Denne indgang i verden begyndte Gud igennem det gamle testementes patriarker og matriarker, profeter og konger for i Israel at skabe et rige, hvor det at være til ikke betød udslettelse for den anden. Og hvor lov havde sin begrundelse i beskyttelsen eller fremme af livet mellem mennesker og ikke i stumme traditioner eller bud.
Denne indgang fuldendte Gud, da han blev menneske i Jesus Kristus. Han er den orden, i hvilken verden blev skabt og stadigvæk skabes. I ham blev Israels drøm om fredsriget, hvor eksistens er mulig uden næstens udslettelse eller underkastelse en realitet. I ham fandt opgøret med alle bud, som ikke har livet mellem mennesker som sit formål, sin opfyldelse.
Men den onde magt ramte ham i sin kamp for al værens udslettelse og underkastelse og naglede ham til korset.
Men ved Jesu opstandelse fra de døde vandt fredsriget og Guds orden endegyldigt, og mennesker indbydes nu til at leve i dette rige og denne orden, der har sejret over det ondes magt, selvom det onde stadig lever i verden og hærger den og det enkelte menneske, indtil Guds orden og rige for evigt bliver en realitet.
Alt dette læser vi om i bibelen, og derfor holder vi denne bog hellig fremfor alle andre skrifter, fordi vi i bibelens legender, myter, lovsange og historiske beretninger udleder grundlaget for vor tro på en Gud, der skabte mennesket til og vil nyskabe verden med fred for den enkelte og den, han er forskellig fra; og fordi vi i Bibelen finder et fortløbende opgør med alle bud, der ikke forklares udfra livet mellem mennesker.
Af vor tros kendskab til Gud uddrager vi, at den nikænokonstantinopolitanske og den apostolske trosbekendelse er de to mest sande udtryk for hvem Gud er.
Samtidig agter vi den athanasianske og den augsburgske bekendelse for gode udtryk for, hvad kristentro kan være. Denne agtelse skyldes at vi i disse skrifter finder en agtelse for Guds skaber og nyskaber gerning i verden.
Følgelig er det fuldt ud muligt, at andre skrifter findes eller vil blive formuleret, der agter Guds gerning i verden.